Nilufar Heydari er oprindeligt uddannet diplomingeniør i Aarhus –bygningstekniker. På 6. semester skulle hun vælge én ud af fem forskellige grene, hvor transport er én af mulighederne. Og der havde hun fag om, hvordan man bygger vej og jernbane. Det førte til en praktikstilling hos Banedanmark i Fredericia, i anlægsafdelingen – og der blev hun hooked på jernbanerne.

Hvorfor jernbaner - hvor stammer din interesse fra?

 Det er de store maskiner, der interesserer Nilufar. Hun fortæller: "Jeg kom ud til Anlæg & Fornyelse i Banedanmark. På en byggeplads. Og så så jeg de store maskiner.... Der tænkte jeg - det her, det er fremtiden".

Og når man er hooked på jernbaner, så er DTU den eneste mulighed for en overbygning og specialisering i den retning. Så Nilufar blev nødt til at flytte fra Jylland til Sjælland.

Hun havde egentlig ikke forestillet sig at hun skulle læse en kandidat, men efter afsluttet diplomuddannelse ville hun gerne noget mere med jernbanerne. Og hun var klar til at arbejde for sagen, for underviseren i Aarhus havde understreget, at man skal ville en kandidat; hvis man ikke brænder for det, så kan man ikke klare det.

Praktikken fra diplomuddannelsen ser Nilufar som en klar fordel at have med sig på kandidatstudiet. Det betød eksempelvis, at Nilufar havde prøvet at løse nogle opgaver helt praktisk, som andre på kandidatstudiet ikke havde prøvet.  "Vi havde prøvet det der med de forskellige ting, som er ude i jernbanesporet. Og der kigger man mere på, at hvis man har den her problemstilling, hvordan vil man så løse den". 

Kan du sætte nøgleord på din uddannelse?

 Nilufar er ikke så interesseret i den trafikale del, men mere i den tekniske del, hvilket vil sige komponenterne nede i sporet. Hun er fx interesseret i, hvordan kræfterne fordeler sig i sporet.

Derfor handlede hendes speciale også om en teknisk komponent - nemlig slab track(fast befæstet spor eller spor uden ballast), som man bl.a. bruger i Metroen i København. Hun kiggede på, om komponenten kunne få en fremtid i Danmark fx med byggeriet af den nye højhastighedsbane København-Ringsted. I dag anvendes slab track (ud over i Metroen) kun i tunneller og over broer, og hun kiggede så på, om den med fordel kunne anvendes på hele skinnenettet. Det var både en teknisk granskning af komponenten, men også økonomisk – hvordan ville en livscyklus se ud for komponenten.

Konklusionen på specialet, som blev afleveret i sommeren 2016, var, at slab track er den bedste tekniske løsning, men at investeringsomkostningerne er meget høje og at der er nogle usikkerheder ved fornyelsesomkostningerne. Ingen lande er kommet til at skulle forny endnu, de allertidligste slab tracks blev lagt på små strækninger i 1970’erne, så de har endnu ikke udlevet deres levetid. Derfor er der altså stadig for mange ubekendte faktorer ved komponenten.

Nilufar har forelagt specialet for nogle af sine kolleger i Banedanmark – bl.a. for sporspecialist Bo Nielsen, som fungerede som medvejleder på projektet. 

Den jernbanetekniske studielinje - hvad fik du med fra studiet?

 Nilufar har taget den fulde jernbanetekniske studielinje. Hun fortæller, at kurserne lægger meget op til den trafikale vinkel med logistik og operationel analyse – at flytte folk fra A til B og hvordan det påvirker samfundet. Hun savnede dog lidt nogle tekniske udfordringer. Det kunne fx være jernbanecases i relation til byggeri.

I sin søgen efter mere tekniske DTU-kurser rettet mod de store maskiner gik Nilufar derfor i en lidt anden retning og supplerende den jernbanetekniske studielinje med nogle skibskurser på DTU Mekanik. Hun har bl.a. været ude med DTU’s forskningsskib, hvilket hun var ret begejstret for. 

Undervejs på kandidatstudiet fik Nilufar job hos Banedanmarks tekniske afdeling. Hun havde fået en introduktion til Banedanmark på et jernbanekursus, hvor de studerende deltog i en workshop hos teknikerne i virksomheden. Så da et studiejob viste sig på DTU’s jobportal, var hun ikke i tvivl om, at det ville hun gerne. Hun arbejdede som studerende sammen med teknikerne i udviklingen af normer samt udførte andre ad hoc opgaver. Det var et godt og studierelevant job med opgaver indenfor det tekniske felt, som jo især interesserer Nilufar: ”Jeg arbejdede jo sammen med de teknikere, som alle tager kontakt til, når det gælder jernbaneteknik”.

Hvad laver du i dit nuværende job?

 Nilufar har, siden hun afleverede speciale, arbejdet i økonomiafdelingen i Banedanmark. Hun er porteføljeansvarlig for Banedanmarks broer og 3. partsprojekter. Så det er igen en ny retning for jernbaneingeniøren. Opgaverne som porteføljeansvarlig kræver ikke en hardcore økonomisk profil, som Nilufar jo heller ikke har, men mere et teknisk og økonomisk kendskab, da funktionen skal kunne forstå og brygge bro mellem netop de to dele.

Overgangen fra studerende til fuldtidsansat er gået ganske nemt. Nilufar kendte jo virksomheden, og hun har fået en god introduktion til sine nye funktioner.

Og hvad byder fremtiden så på?

Ifølge Nilufar må det gerne være et job, som afveksler mellem kontor og teknik ude i sporet. Så en rolle som projekt- eller byggeleder på jernbaneprojekter kunne sagtens være fremtiden.