En forsker bliver aldrig færdig

Lars Wittrup Jensen begyndte at læse på DTU i 2006. Han gik i gang med sit kandidatstudium i 2010, og blev færdig i 2012. Han fortsatte med ph.d.-studiet og forsvarede i begyndelsen af 2016 sit projekt: ”Netværkseffekter inden for jernbanen”. Inden han havde forsvaret sit ph.d.-projekt, havde han fået job i Rambølls banesektion.

Men hvorfor blev det lige transportforskningen - hvordan begyndte det? 

”Jeg har altid interesseret mig for transport, og så snart jeg havde mulighed for det, begyndte jeg at tage transportfag på bachelordelen. Det var tilbage i 2008, at jeg fik det første fag i jernbanetrafikteknik.  Jeg vidste, at mit kandidatstudium skulle være inden for transportområdet, og i min eksamensopgave som bachelor skrev jeg derfor om kapacitet på Københavns Hovedbanegård.”

Ifølge Lars Wittrup er det blandt andet de eksakte beregningskrav og kompleksiteten inden for jernbaneområdet, der er fascinerende, og årsagen til at han valgte at gennemføre et ph.d.-projekt på feltet.Han forklarer som svar på spørgsmålet om, hvorfor han kastede sig ud i et treårigt ph.d.-forløb:

”Det er ikke selve togene, der er det mest spændende, men snarere jernbanen som et stort infrastruktursystem. Jernbaner er kostbare at anlægge og drive, og kapaciteten skal udnyttes maksimalt. Ph.d.-studiet er en enestående mulighed for at fordybe sig i emnet og få rutine i at anvende eksempelvis de værktøjer, man benytter til at simulere jernbanetrafik. Jeg har fået indblik i, hvad der foregår i softwaren, og er i princippet nu i stand til selv at udvikle den software der kan optimere kapacitet.”

Et intercitytog der kører fra Frederikshavn til København, byder på en lang række udfordringer, og er i forhold til netværksberegninger så komplekst, at man normalt er tvunget til at opdele strækningen i en række underelementer for at overskue beregningerne. Forskeruddannelsen har ført Lars Wittrup fra viden om eksisterende metoder til løsning af delproblemer til dyb indsigt i hvad der kræves for at regne på effekter af større transportnetværk.

Hvilken viden tager du med dig fra ph.d.-uddannelsen i forhold til kandidatuddannelsen?

”At tingene tager meget længere tid, end man regner med, var nok en af de største ahaoplevelser under arbejdet med ph.d.-projektet. Jeg lærte at afdække, hvad der er vigtigt og at prioritere min tid. Forskning er en lang proces, og der er altid noget man kan gøre bedre, så det er helt afgørende, at man kan sortere. Man bliver aldrig færdig, men sådan er forskning.”

Undervejs samarbejdede Lars Wittrup med Banedanmarks kapacitetsudviklingsafdeling, der også har udvist stor interesse for projektets konklusioner. Men Lars Wittrups forskning befandt sig overvejende på et meget teoretisk niveau, så han mener ikke resultaterne er nemme at anvende direkte. Han siger: ”Nu hvor jeg er kommet til Rambøll, håber jeg, at man her har lyst til at se på, hvordan man kan fortolke og formidle den nye model, så konceptet eventuelt kan implementeres.”   

Konsulentjobbet i Rambøll blev valgt, både fordi medvejlederen arbejder i Rambøll, og fordi virksomheden har en række spændende jernbaneprojekter i støbeskeen. Arbejdet er delt mellem resultatorienteret ingeniørarbejde og egentlig udviklingsarbejde, der mere ligner den form, Lars kender fra sit ph.d.-studium.

Har du gode råd til andre, som overvejer et ph.d.-forløb?

”Mit råd til en kommende ph.d.-studerende er, at man skal tænke over, hvilken type person man er. Hvis man vælger et teoretisk emne, må man være indstillet på at sidde i lang tid uden nogen spørger om hvordan projektet skrider frem. Hvis man har større sociale behov, vil det nok være værd at overveje at udføre et mere praksisnært projekt i direkte samarbejde med branchen. ”