Hvordan det hele begyndte...

Rie indleder: ”I starten var det nok mere en generel interesse for kollektiv transport. Men interessen for jernbanen voksede frem fordi det er ret virkelighedsnært. Når jeg på kandidaten talte med studerende fra Byg, snakkede de meget om fag som stål og beton. Her blev det især klart for mig, at transportretningen var det rigtige for mig”. Mai-Britt supplerer: ”Vi lavede opgaver på studiet, som meget minder om det vi laver i dag, fx VVM rapporter. Det er nemmere at forholde sig til – og forklare for folk”. For begge gælder det, at det især er planlægningsdelen, der interesserer dem. Det er ikke så meget den mere teoretiske og tekniske del af jernbanen, som har fanget deres interesse.

Mai-Britt uddyber: ”For mig er selve banen ikke så vigtig, det kunne måske også have været andre transportformer. Det jeg synes er spændende, er de store projekter og den måde at arbejde på. Der er så mange ting og fag, som man skal tænke over og koordinere. Der skal tænkes i broer, geoteknik osv. og så skal alle de fag samles i ét projekt. Det er tværfagligheden, som er spændende”.

Studiejob - og praktik har banet vejen til det gode job

Både Rie og Mai-Britt har haft studiejob i de virksomheder, hvor de nu er fastansat. Og de har også begge været i lønnet praktik der.

Rie fik studenterjob i Cowi efter at have haft en ekstern underviser fra Cowi på et kursus. Hun spurgte ham, om muligheden for et studenterjob og kom ind ad den vej. Ind da havde Rie været i praktik i samme afdeling. ”Praktikstillingen var ikke som sådan en del af studiet, men et halvt års orlov. Fordi jeg synes, det kunne være spændende at prøve og arbejde i en ingeniørvirksomhed og samtidig styrke sit netværk. Så det var lønnet praktik – nærmest som at være studentermedhjælper på fuldtid. Det var mest administrative opgaver, hvor jeg var tilknyttet ét projekt. Det var slet ikke den samme type opgaver, som dem jeg laver nu. Men de administrative opgaver gav mig en bedre forståelse for, hvordan Cowi bygger deres projekter op”.

Mai-Britt var i praktik hos Sweco. Hun arbejdede på flere projekter og lavede også nogle mere administrative opgaver end nu. Hun tegnede fx rigtig meget i Microstation, hvilket faktisk var en stor hjælp, da hun gik i gang med studiet igen efter praktikken. De færdigheder kunne hun bruge direkte.

Begge havde behov for en pause efter bachelorprojektet, hvilket altså blev omsat til praktikstillinger. Men det var også et ønske om at opleve en arbejdsplads og styrke netværket. Mai-Britt uddyber: ”Det var også et behov for at se, hvad der egentlig foregår i den virkelige verden. Og bagefter var det godt at komme tilbage til studiet og vide lidt mere om, hvad det egentlig er, der mangler ude på arbejdspladserne. Så praktikken gjort os måske mere målrettede”.

Specialet som et højdepunkt

Specialet og prisen for bedste studenteropgave var et vigtigt skridt i karrieren. Emnet for specialet kom i stand ved hjælp af vejleder Alex Landex fra Rambøll. Rie og Mai-Britt havde haft Alex på et kursus tidligere på studiet, så de kontaktede ham og spurgte om han ikke havde nogle gode ideer til et speciale. De ville gerne skrive om hastighedsopgradering. Alex foreslog nogle forskellige strækninger og det endte så med Lille Syd (Køge Nord-Næstved), som gav god mening, fordi det så er en strategisk interessant strækning pga. Femern-forbindelsen. Oprindeligt havde de forestillet sig, at de skulle skrive et byggeteknisk speciale, men i sidste ende blev det mere en trafikal analyse.

På spørgsmålet om, hvorvidt de havde en forestilling om, at resultaterne fra specialet kunne bruges efterfølgende i beslutningsprocesser omkring hastighedsopgradering siger Rie: ”Vi havde måske tænkt, at det kunne være. Men så endte vi med en meget dyr anlægssum, så det er nok ikke aktuelt!”. Mai-Britt supplerer ”Det kan godt være, at lige præcis det projekt ikke kan gennemføres, men til gengæld har vi lært rigtig meget af det. Når vi nu sidder på kontoret og laver en anden hastighedsopgradering, så kan vi jo lige slå op i vores speciale.

Rie og Mai-Britt undersøgte også muligheden for at komme til Kina og skrive speciale. De ville gerne ud at rejse – og så skrive om højhastighedsbaner i Kina. De gik i gang med at undersøge og havde søgt legater, men i sidste ende blev det ikke til noget. Bl.a. fordi at alle materiale var på kinesisk! "Det kunne ellers have været sjovt at se, hvordan de gør det i forhold til hvordan vi gør det. Rent teknisk må de jo også have nogle andre løsninger”.

Hvad de laver nu...

Hos Cowi arbejder Rie lige nu med en forundersøgelse af, hvordan S-banen kan hastighedsopgraderes – hvordan tidsrøvende ’knaster’ kan udlignes. Det er stort set de samme problemstillinger som i specialet. 

Hos Sweco er Mai-Britt lige kommet ’ud i marken’. Hun har en føl-stilling, hvor hun bliver oplært i at være tilsyn på sporarbejdet på Østfyn. Det er spændende, men også udfordrende pga. projektets kompleksitet. ”Det er super spændende, men også hårdt. Jeg arbejder bare hele tiden og skal pludselig tage nogle beslutninger her og nu. I går kl. 23 blev jeg ringet op af en svejser – og igen i morges kl. 6! Jeg tror, at jeg bliver bedre til at projektere efter dette job, da jeg har fået en bedre forståelse for, hvad der er realistisk fx mht. tidsplaner”. Hun fortsætter: ”Det er sjov – der er sådan lidt lejrbålsstemning over det. Vi arbejder jo rigtig mange timer om dagen, vi bor derude og det er meget hyggeligt. Der er en god stemning – også selv om projektet går dårligt. En dag går virkelig hurtigt, når man render rundt i sporet”.

Rie og Mai-Britt har begge lyst til at prøve kræfter med projektledelse. Det er bl.a. tværfagligheden, der trækker. Rie har også talt med Cowi om at hun på sigt også gerne vil prøve at komme til udlandet, hvis muligheden byder sig.

Mai-Britt tilslutter sig det ønske: ”På et tidspunkt kunne det være sjovt at komme til udlandet, men det kommer an på, hvilke muligheder der byder sig. Lige nu er mit udlandsophold så på Fyn!”.